Til vands, til lands og i luften
Udgivet 25/05/2020

Integrering af driftsviden i design af nye bygninger for at øge bygnings performance – Et komparativt studie af bygnings- og skibsprojekter.

Projektstatus: Afsluttet
Baggrund

Ph. D. projekt er gennemført af Helle Lohmann Rasmussen på DTU Management med afslutning i maj 2020, hvor projektet blev godkendt.

 

Projektdeltagere
DTU
Teknika
SWECO
Støttet af
Den Danske Maritime Fond
Resultater
Dette forskningsprojekt tager afsæt i den kendsgerning, at nogle nye bygninger ikke lever op til forventningerne, når de sættes i drift. Forskning har påvist et gab mellem det forventede og faktiske energiforbrug, men også andre væsentlige parametre kan skuffe i nye byggerier, f.eks. indeklima, vedligeholdelsesvenlighed eller funktionalitet. Det har alt sammen negative konsekvenser for det, der skal foregå i en bygning, for livskvaliteten af dem, der skal være i bygningen, og det øger bygningens negative miljøpåvirkninger. Forskere såvel som praktikere har fundet frem til, at vanskelighederne kan reduceres, hvis bygherren sørger for at den fremtidige drift tænkes ind allerede under designprocessen af et nyt projekt. For at kunne det, skal viden fra bygninger, der allerede er i drift, flyttes til designprocessen af nye bygninger. Der er udviklet en række redskaber og metoder, der kan hjælpe med det. Nogle redskaber og metoder består i at involvere personer, der har erfaring med bygningsdrift, mens andre redskaber ikke er baseret på direkte involvering, men i stedet på formalisering (kodificering) af viden. Udgangspunktet for tidligere forskning har været at desto mere viden vi kan flytte, f.eks. ved mere involvering af driftspersonale og mere brug af andre redskaber til at flytte viden fra drift til designfasen, desto mere vil den fremtidige drift blive taget i betragtning under byggeriet. Ambitionen om at indtænke drift i design er ikke unik for bygningsprojekter. Det er også aktuelt i design af store skibe. Her har det også store konsekvenser, hvis driftsfasen ikke tænkes ind fra starten. Derfor sammenligner dette studie, hvordan driftsviden integreres i design af bygninger og skibe. Formålet er dels at se om der er nogle konkrete redskaber der kan deles, og dels for at se hvad sammenligningen bringer af ny viden om det at flytte viden fra drift til design. Ligeledes inddrager studiet litteratur om viden overførsel fra forskningen i videns ledelse (’knowledge management’). Afhandlingen er artikelbaseret og består foruden en sammenfattende synopsis, af 6 forskningsartikler. Artiklerne er baseret primært på kvalitative metoder, herunder 5 case studier af hvordan driftsviden integreres i design processer af hhv. bygninger (2) og færger (3). Case studierne viste, at der er en sammenhæng mellem hvor mange redskaber og metoder, der bruges til at sikre integration af driftsviden i design, og tilhørsforhold og fokus hos bygherrens projektleder. Muligvis modsat af hvad man skulle tro, så bruges der færrest redskaber og metoder, hvis projektlederen har en stærk tilknytning til driften og en langsigtet interesse i den nye bygning eller det nye skib, mens der bruges flest redskaber og metoder, hvis tilknytningen til driften er svagere. Der er dog ikke noget, der tyder på at de faciliteter, hvor der bruges færrest redskaber, har et mindre fokus på drift; snarere tværtimod. Hvordan kan det være? En mulig forklaring er, at når projektlederen har en indbygget interesse (’matter of concern’), for drift, så sørger vedkommende for at drift situationen indtænkes uden brug af redskaber og metoder. Derudover har vedkommende i nogle tilfælde selv driftsviden. I så fald kan man ikke tale om at skulle flytte viden, da den allerede er der, og det overflødiggør selvsagt redskaber og metoder. Men Facilities Managers, eller skibsredere og deres mandskab, tænker ikke kun på driftsvenlighed forstået som f.eks. energiforbrug eller drift og vedligehold i deres nye bygninger eller skibe. 2 af forskningsartiklerne beskriver, hvor bredt spektret af vanskeligheder for driften af nye bygninger er. Én artikel præsenterer en typologi af 12 typer af performance gab i nye bygninger, set fra et Facilities Management perspektiv. Eksempler er, ud over energi performance, drift og vedligehold og indeklima, brugeroplevelsen og at bygningen matcher ’business casen’ - altså at den opfylder det, der skal til for at tilgodese selve formålet med bygningen. Set i lyset af mange typer af performance gab er det i mange projekter utilstrækkeligt, at projektlederen fokuserer på f.eks. energiforbrug og drift og vedligehold. I mange projekter, er det nødvendigt at tænke formålet med bygningen i bredere forstand, og projektlederen skal balancere mange typer af performance. I de cases, der er undersøgt i denne afhandling, hvor projektlederen havde stor fokus på drift, var der mindre fokus på f.eks. brugeroplevelse og æstetik, samt mindre fokus på det at lede et stort projekt. Det betyder, at hvis f.eks. brugeroplevelse og æstetik er vigtige for at bygningen eller skibet kan tilgodese sit formål, så ser det altså ikke ud til at løsningen er at udpege en projektleder med stort fokus på drift. I de cases, hvor projektlederen ikke havde stor tilknytning til drift, viste undersøgelsen, at der blev brugt omfattende ressourcer på at flytte viden om drift til designfasen. Desværre er designprocesser i dag allerede rigeligt komplekse, og man taler ligefrem om ’information overload’ i projekter med indikation af, at noget viden altså vil blive ’spildt’. Det er der også eksempler på i undersøgelsen, f.eks. at krav i detaljerede bygherrestandarder ikke blev indarbejdet i projekterne. Dermed peger afhandlingen, i lighed med dele af litteraturen om videns ledelse, på at det snarere handler om, hvordan viden integreres, end hvordan den flyttes. Det flytter fokus fra mængden af viden, der flyttes rundt i organisationen, til det individ, der skal samle viden op og integrere den i f.eks. designforslag eller beslutningsoplæg. Blandt de spørgsmål, som fremtidig forskning og praksis må besvare, er derfor, hvordan individer motiveres til at opsamle og integrere viden om drift i de designprocesser, de deltager i, samt hvordan de får adgang til den viden på det tidspunkt, hvor de har brug for det, uden at viden spildes pga. ’information overload’ i projekterne. Derudover, hvordan centrale aktører, f.eks. projektledere, balancerer de mange performance parametre, hvis indbyrdes hierarki af vigtighed er betinget af projektets formål.
Kontakt
Arne Jakobsen
Forskningsleder
Keywords
magnifiercross